2.750,00 DKK

In Stock

GENIAL NYHED
Med dette smarte digitale pH-meter  PAL-pH fra japanske ATAGO, afrundes serien af geniale professionelle digitale håndholdte refraktometre, acidometre og nu også pH-metre, hvor du  wireless kan overføre måledata af Brix% (sukkertal), TA% (syretal) , modningsindeks (Brix/TA), så vel som målte pH værdier direkte via NFC/bluetooth til mobiltelefon, tablet , iPad MacBook eller computer.  
Smartere bliver det vel ikke for at opnå en troværdig præcis pH-måling.

Man kan sige “dyrt men dejligt” om disse professionelle instrumenter, der dog hurtigt betaler sig ind i det lange løb, som robuste, troværdige og professionelle måleinstrumenter.

Disse ATAGO instrumenter er selvfølgelig alle håndholdte, digitale og særdeles enkle og ligetil at bruge, dog kræver en TA syremåling en 50-ganges fortynding i destillere/deioniseret vand, som vi selv udfører meget enkelt ved at tilsætte 1,00 ml prøve til et 50 ml /prøve/centrifuge/rør (engangs og sterilt i plast) hvori der upfront er afmålt 49,0 ml deioniseret vand. Da der er er tale om en conductivity (ledningsevne) syremåling af rimelig præcision, kan almindelig postevand selvfølgelig ikke bruges.

Ved pH-måling på PAL-pH instrumentet skal der dog ikke foretages indledende fortynding, Selv ikke flydende fugtige prøver  så som marmelader, yoghurt, kød etc. kan måles direkte på dette apparat.

Det ultimativt smarte ved netop dette unikke  og robuste pH-meter er, at det er håndholdt og i lommeformat og derfor kan medbringes direkte ud i vinmarker, hvor surhedsgraden på druerne så kan måles ude i marken direkte på druesaften (blot 1/2 ml saft skal bruges.

Alene en pH-måling er en simple men rimelig troværdig modningsparameter, da dettotal syreindhold jo er falder i hele modningsperioden, begrundet af æblesyrens drastiske fald i måneder september-oktober, mens vinsyren har et nogenlunde stabile niveau. Det betyder at når æblesyre fald og dermed pH stiger og ved modning begge parametre stabiliseres kan alene en pH måling bruges som en indirekte parameter for druemodning, idet det mere er syreindholdets stabilisering end sukkerindholdets stigning, der kendetegner reel fysiologisk druemodning. Sukkerindholdet kan godt være relativt højt i en umoden druesort (f.eks. Solaris, Calardis Musque og Chardonay), mens det kan være lavt i en fysiologisk moden druesort. Derfor er måling af syreindholdets fald alias pH’s stigningen i modningsperioden en mere troværdig modningsparameter end den alment brugte refraktometriske måling af sukkerindhold (i Oechsle eller Brix). Begge målinger tilsammen bruges til beregning af modningsindekset (f.eks. Brix/TA ratio), og ligeledes kan Brix*pH produktet bruges som modningsindeks, eller varianter deraf.

VinoSigns har i årene 2021, 2022 og 2023 forskningsmæssigt fulgt druemodningen hos ca. 25 forskellige primært grønne druesorter (nye tyske såvel som nye franske sorter inklusiv), med ugentlige specifikke målinger over 2 måneder  (September-Oktober) af Brix, Totalsyre (TA), Vinsyre (TartA) og æblesyre (MA), samt pH, for på basis af beregning af diverse modningsindeks (Brix/TA, Brix/MA, TartA/MA, Brix/pH etc. at vurdere hvilke målinger der egner sig bedst til at fastlægge modnings_ og høsttidspunkter for de forskellige druesorter. Studiet vil senere blive publiceret i Vinpressen.  Alt afhængig af hvilket vintype man sigter mod, kan pH-værdien alene på mosten, være en vigtig parametre, for at opnå mousserende vine med optimalt pH = 3,1 +/-0,1, og hvidvine på pH 3,1-3,5, og rødevine med pH 3,3-3,8.

En oversigt over forskellige commercial vines analyseværdier er samlet i dette VinoSigns bilag:
STANDARD VINE ANALYSEVÆRDIER – EVALUATION FOSS WINESCAN SO2 Ver11

Derfor er dette nye håndholdte lomme pH-meter et særdeles innovativt nyt redskab  til at vurdere druemodning direkte ude i vinmarken, samt selvfølgelig også hjemme i vinkælderen, uden alle de sædvanlige bekymringer om at opbevaring af sit pH-meter i buffer, udtørring, evindelige kalibreringer, der er kostbare i buffer og årlige udskiftninger af pH-elektroder. 

Dette pH-meter skal dog fortsat kalibreres med standard-buffer ligesom de øvrige pH instrumenter, men ser ud til at være langt mere stabilt over tid.  Extra Standard-buffre pH 4,01, pH 6.86, pH 9,18 fås i pulverform i små brevform (se billeder). Med PAL-pH metret følger 3 små dråbeflasker med standardbuffre.

Det du får ekstra ved at investere 10.000 kr i et professionelt laboratorie pH-meter f.eks. fra Mettler-Toledo, er en automatisk stabilitetskontrol og lignende smarte features.  Her på ATAGO Pal-pH instrumentet trykker du bare på “start” flere gange indtil pH-værdier er stabilt, hvilket typisk tager kun ca. 30 sekunder. Apparatet er uhyre let at kalibrere og holder sin kalibrering i ugevis, en månedlig kalibrering er dog tilrådelig. Instrumentet kan opbevares rengjort og tørt uden besværlig opbevarinsgbuffer omkring elektroden., og så er hele instrumentet mega robust

Brugervejledningen her:
en-5a467f46e8a57b93a7f68d96f3191e12
en-78fde8729b0e21573e9fa8725aae7421

Se også VinoSigns’  udvalgte pH Quicktest så som pH-strips i plastic fra Bartovation og pH strimler af papir fra VinoFerm beskrevet under disse produkter på vores hjemmeside, samt de billigere hobby håndholdte pH-metre, både en billig kinesisk udgave og en mere robust tysk udgave haves på lager

Beskrivelse

ATAGO er verdens førende firma inden for håndholdte refraktometre, acidometre og er nu også kommet ud med et genialt håndholdt pH-meter med et helt ny innovativt design. Hvem siger at en pH-elektrode skal været som en rund lille glaskugle ?

Efter det danske firma Radiometer’s internationale pH-metres udbredelse verden over i midten af forrige århundrede, har en lang række firmaer (Mettler-Toledo, Hamilton, etc) overtaget markedet med produktion af pH-meter til både håndholdte, tabletop og in-line målinger. Mange af de billige pH-metre er produceret i Kina og kvaliteten er derfor også ret ringe. og holdbarheden kort.  Et professionelt Mettler-Toledo pH-meter koster 10.000 kr et kynisk discount pH-m meter 250 kr. Man får hvad man betaler for, ligesom med alt andet kinesisk billigt skrammel.

Stort set intet er dog sket i selve udformningen af selve den pH-elektroden, som vi alle kender, som en lille eller lidt større glaskugle for enden af en glas- heller plaststang.  Selv omgivet af et plastikhylster har det vedvarende været et sart og skrøbelig udstyr, der krævede et større eller lidt mindre volumen af prøve samt en daglig omhyggelig kalibrering. Billige versioner fra Kina (swimmingpool pH-metre) til få hundrede kroner eller de lidt mere solide håndholdte pH-metre til 500-700 kr har oversvømmet markedet, Et professionelt solidt, troværdigt og holdbart pH-meter f.eks. fra Mettler-Toledo koster fortsat ca. 5-10.000 kr eller mere.

Derfor er det virkelig et innovativt gennembrug, nu at se en helt ny og anden type design af et klassisk pH-meter, for hvem siger at et pH-elektrode skal være en rund og skrøbelig glaskugle?

Det nye japanske ATAGE PAL-pH meter har en stribe af innovative forbedringer, så som en helt flad solid måleelektrode, en let rengjort robust måleoverflade, et genialt minimalt prøvevolumen på fra 6 dråber (300 ul) til 1000 ul, samt selvfølgelig automatisk temperatur regulering ATC og moderne wireless dataoverføring via NTC – nærkontakt overførsel

Se fabrikantens beskrivelse her: https://www.atago.net/en/products-ph-top.php

Se febrikantens brugervejledning (på engelsk) her: https://www.manualslib.com/manual/2967613/Atago-Pal-Ph.html

Se fabrikanterne explainer YouTube videor her: 

 

Tilmeld nyhedsbrev